04.07.2016: Seneste skud på stammen af nye DUKADA Trio forhandlere er Diabetic Designed i Sverige. Diabetic Designed drives til dagligt af Marie Fahlin og Erik Häggqvist, der begge har diabetes. Motivationen til at starte sin egen webshop fik Marie, da hendes yngste datter fik konstateret diabetes.
På Diabetic Designed forhandles et bredt udvalg af diabetesprodukter, såsom diabetestasker, dagbøger, druesukker, køletasker og meget mere. Både diabetestasker og dagbøger er designet og lavet af Marie selv.
Derudover står Diabetic Designed også for at arrangere en række events for diabetikere med det formål at give positiv inspiration og indsamle midler til diabetesforskning.
Det simple motto hos Diabetic Designed er at gøre livet med diabetes enklere og lidt gladere.